TCM Group
Køkken og bad til Norden og gør det selv-markedet
TCM Group består af TMK A/S og Concepta A/S, der begge er leverandører af køkkener, badeværelser og garderobeskabe.
TMK er den tredjestørste køkkenproducent i Skandinavien med stærke brands som Svane Køkkenet, Tvis Køkkener og Lifa Design. Virksomheden leverer primært til det danske marked, men har et stigende internationalt fokus.
Concepta er leverandør af køkkener og badeværelser til gør det selv-markedet. Produkterne distribueres primært gennem nordiske byggemarkedskæder under forskellige brands.
Axcel indtrådte i september 2006 som hovedaktionær i ejerkredsen, der også tæller de to tidligere ejere samt en række ledende medarbejdere.
Strategi
Axcels strategi for udviklingen af TCM Group sætter fokus på fortsat organisk vækst og udnyttelse af den synergi, der er på tværs af gruppen.