PANDORA
Smykker pryder kvinder på seks kontinenter
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 55 lande fordelt på seks kontinenter via over 10.000 forhandlere, herunder mere end 450 PANDORA-brandede konceptbutikker.
PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 5.000 medarbejdere, hvoraf 3.600 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX København i Danmark. I 2010 udgjorde PANDORAs samlede omsætning 6,7 mia. kr. (ca. 895 mio. euro). For yderligere oplysninger se www.pandoragroup.com.
Strategi
PANDORAs langsigtede strategi er at blive verdens mest anerkendte smykkebrand. Visionen skal opnås gennem fire strategiske målsætninger: at øge antallet af PANDORA-brandede salgskanaler, at udnytte det fulde sortiment, at skræddersy tilgangen til nye geografiske markeder og at videreudvikle virksomhedens globale brand.