Laundry Systems Group

Efter otte års samarbejde omkring udviklingen af først Jensen Industrial Group og efterfølgende Laundry Systems Group (LSG) har Axcel ligeledes i to tempi over sommeren 2006 solgt sin aktiepost i LSG, verdens førende totalleverandør af udstyr og systemer til industrielle vaskerier. I juli blev den ene af to divisioner solgt til amerikanske Alliance Laundry Systems, hvorefter Axcel solgte sine aktier i den anden division til de oprindelige stiftere, familien Jensen. Virksomheden voksede i Axcels ejertid fra en omsætning på 350 mio. kr. til ca. 1,1 mia. kr.