Icopal
Investeringsgruppen Investcorp har købt den danske tagkoncern
Icopal for 6,4 mia. kr. (850 mio. euro) på gældsfri basis fra et
konsortium bestående af Axcel, FIH, Kirkbi og Carlisle Companies
Inc. Under konsortiets ejerskab har Icopal udviklet sig til Europas
førende producent af tag- og fugtisoleringsmembraner - en
udvikling, som Investcorp planlægger at fortsætte.
Icopal-koncernen er verdens førende producent af tag- og
fugtisoleringsmembraner og markedsleder i Norden inden for tag- og
metalentreprenørvirksomhed. Virksomheden omsætter for mere end 7
mia. kr. og har 4.000 medarbejdere. Icopal har 32 produktionssteder
og 84 kontorer i Europa, Nordamerika og Asien.