Ball Group

Modetøj til kvinder

Ball Group producerer modetøj til kvinder i to segmenter: plus-størrelser (størrelse 42+) og standardstørrelser. I plus-størrelse har Ball Group mærker som Zizzi, Zizzi Jeans og Zay, og i standardstørrelse har man mærkerne Culture og Pulz.

Ball Group er aktiv inden for engros og detail, hvor virksomheden med butikskæden Zizzi har flere end 100 butikker i Norden. Over halvdelen af butikkerne bliver drevet på franchisebasis, og målet er at øge denne andel via samarbejde med professionelle franchisepartnere.

Ball Group blev grundlagt i 1988. Axcel indtrådte i januar 2007 som hovedaktionær i virksomheden, der også tæller en række ledende medarbejdere samt grundlæggerne. 

Strategi

Axcels udviklingsstrategi er en fortsat geografisk ekspansion, flere butikker og øget engrossalg. Inden for plus-størrelser er målet at konsolidere positionen i Norden og på sigt at etablere sig på udvalgte europæiske markeder. I segmentet for standardstørrelser har Ball Group med succes etableret nye mærker rettet mod uafhængige multibrandbutikker.

I takt med at de eksisterende mærker modnes og konsoliderer deres position på markedet, vil der blive etableret flere mærker. Ekspansion på udvalgte markeder uden for Norden er også et fokusområde for mærkerne Culture og Pulz.