Nye partnere hos Axcel

8. juni 2016

 

Som et led i forberedelserne til Axcels fond V tiltræder Thomas Blomqvist som ny partner i Axcel i Stockholm, og i København forfremmes Lars Cordt til partner. Axcel V vil som tidligere meddelt få Christian Schmidt-Jacobsen i spidsen som Managing Partner med Christian Frigast som formand for managementselskabet.

Thomas Blomqvist, der er 48 år, er tiltrådt som ny partner hos Axcel med base i Stockholm. Thomas har omfattende kapitalfondserfaring som partner og ansvarlig for Norden hos den amerikanske kapitalfond The Riverside Company, som bl.a. administrerer en europæisk midmarket-fond. Hos Riverside gennemførte Thomas otte investeringer, herunder syv i Norden. Thomas Blomqvist har tidligere arbejdet som investment banker hos Morgan Stanley og JPMorgan i London. Han har en M.Sc. i økonomi og en MBA fra INSEAD.

"Med sin stærke nordiske kapitalfondsbaggrund passer Thomas Blomqvist rigtig godt ind hos Axcel. Jeg er overbevist om, at han i høj grad vil kunne bidrage til at udvikle vores aktiviteter i Sverige,” siger Christian Schmidt-Jacobsen.

Christian Schmidt-Jacobsen ser også frem til samarbejdet med Lars Cordt i Axcels partnergruppe:

"Lars Cordt har været hos Axcel i 10 år og repræsenterer både på det personlige og faglige plan de værdier, som vi gerne vil fremme hos Axcel. Han var bl.a. dybt involveret i PANDORA, og har siden arbejdet med bl.a. MitaTeknik. Lars har desuden drevet arbejdet med at udvikle vores værdiskabelseskoncept – AXCELerate – som i endnu højere grad skal bidrage til udviklingen af vores virksomheder. Vi er derfor glade for, at Lars nu er blevet en del af Axcels partnergruppe."

da de begge ønsker mere tid til andre aktiviteter. Casper Lykke Pedersen tiltrådte hos Axcel i 2005 og Jørgen Lindholm Lau i 2006.

Om ændringerne siger Axcels nuværende Managing Partner, Christian Frigast:

"Jeg respekterer, at Casper og Jørgen ikke har ønsket at binde sig til endnu en fond, men med vores to nye partnere og Christian Schmidt-Jacobsen vel om bord er vi nu stærkt rustet til at føre Axcel ud på den næste rejse."

Efter ændringerne vil den fremtidige partnergruppe bestå af:

Christian Frigast, formand for Axcel Management og Axcels investeringskomite Christian Schmidt-Jacobsen, Managing Partner

Christian Bamberger Bro

Thomas Blomqvist

Lars Cordt

Peter Nyegaard, CFO

Vilhelm Sundström

Nikolaj Vejlsgaard

 

Se den nuværende partnergruppe her:

http://www.axcel.dk/team/partnere.aspx  

 

Om Axcel

Axcel blev grundlagt i 1994 af en gruppe investorer fra Danmarks største finansielle og industrielle virksomheder. Axcel er i dag en nordisk kapitalfond, som fokuserer på mellemstore virksomheder og har en bred kreds af danske og internationale investorer. Axcel har rejst fire fonde med sammenlagt ca. 10 mia. kr. i kapitaltilsagn. Fondene har gennemført 43 investeringer og mere end 80 større tilkøb til disse. 35 virksomheder er blevet solgt eller børsnoteret. Axcel ejer i dag 8 virksomheder som tilsammen har omsætning på ca. 6 mia. kr. og ca. 4.000 medarbejdere. Yderligere oplysninger kan ses på www.axcel.dk.

 

For yderligere information

Axcel:

Joachim Sperling

Mail: js@axcel.dk

Tlf: 333 66 999

Mobil: 409 66 886