Nordic Waterproofing udvider sin geografiske platform og investerer i Nortett Bygg og Wulva

22. februar 2012

 

Nordic Waterproofing, der med en årlig omsætning på 170 mio. euro er en af Nordens største tagdækningsvirksomheder, udvider sine aktiviteter og er nu repræsenteret i de fire store nordiske lande.

Nortett Bygg

Nordic Waterproofing har erhvervet Nortett Bygg, der er Norges tredjestørste leverandør af tagdækningsprodukter. Erhvervelsen af Nortett er en strategisk beslutning, som har til formål at skabe en stor nordisk aktør inden for tagdækningsprodukter i Norden.

"Nordic Waterproofing har længe ønsket at styrke sin position i Norge for at realisere ambitionen om at være til stede i de fire store nordiske lande. Vi er overbevist om, at vi med Nortett i koncernen nu kan nå vores mål," siger Mats Lindborg, der er direktør i Nordic Waterproofing.

Wulva

Nordic Waterproofing har ligeledes erhvervet den belgiske distributør af fugtbeskyttelsesmaterialer Wulva. Wulva er kendt for præfabrikation og distribution af SealEco-produkterne i Belgien. Hensigten er i samarbejde med den eksisterende ledelse at udvikle og udvide virksomheden yderligere på det belgiske marked.

"Wulva passer perfekt ind i vores koncern og strategi, fordi vi vil kunne levere både kompetence og udvikling til det belgiske marked, hvilket vil styrke vores tilbud til markedet," siger Thomas Zipfel, administrerende direktør i SealEco, der er en del af Nordic Waterproofing-koncernen.

Om Nordic Waterproofing Group AB

Nordic Waterproofing er en af Nordens største leverandører af fugtbeskyttelse til byggerier og andre konstruktioner. Vores primære produktområder er bitumen, EPDM og TPO-baserede produkter til det europæiske marked. Koncernens produkter anvendes primært i forbindelse med nybyggeri og istandsættelser. Nordic Waterproofing Groups produkter sælges under varemærkerne Mataki, Trebolit, Phønix Tag Materialer, Hetag Tagmaterialer, Kerabit, KerabitPro og SealEco, som stammer helt tilbage fra 1800-tallet. Produktionsenhederne er placeret i de nordiske lande, og koncernens hovedkvarter er beliggende i Höganäs, Sverige. Koncernen består af 10 enheder og har ca. 650 ansatte. I 2011 var omsætningen ca. 170 mio. euro.