DELÅRSRAPPORT FOR 1. JANUAR – 30. JUNI 2010

19. august 2010

 

BESTYRELSEN FOR PANDORA HOLDING A/S HAR I DAG GODKENDT KONCERNENS

DELÅRSRAPPORT FOR 1. JANUAR - 30. JUNI 2010 HØJDEPUNKTER I 1. HALVÅR 2010

                                                      

  • Omsætningen steg 104,5% til DKK 2.581 mio. (H1 2009 DKK 1.262 mio.).
  • Bruttoresultatet steg 98,0% til DKK 1.806 mio. (H1 2009 DKK 912 mio.).
  • Bruttomarginen udgjorde 70,0% og var negativt påvirket af en engangsomkostning på DKK 50 mio. i forbindelse med købet af koncernens tidligere uafhængige tyske distributør.
  • EBITDA steg 56,0% til DKK 1.020 mio. (H1 2009 DKK 654 mio.) svarende til en EBITDA-margin på 39,5%.
  • EBIT steg 41,1% til DKK 892 mio. (H1 2009 DKK 632 mio.).
  • EBIT-marginen var på 34,6% og var primært negativt påvirket af en regnskabsmæssig virkning på DKK 91 mio. som følge af afskrivning på erhvervede distributionsrettigheder.
  • Periodens resultat steg 50,1% til DKK 671 mio. (H1 2009 DKK 447 mio.).
  • PANDORA havde et frit cash flow på DKK 441 mio. og investerede i alt DKK 82 mio. i materielle anlægsaktiver.
  • Ultimo juni 2010 havde PANDORA 4.525 medarbejdere på verdensplan og solgte sine smykker og andre brandede produkter gennem 9.922 forretninger i mere end 45 lande på seks kontinenter.

Koncernchef Mikkel Vendelin Olesen, udtaler: “PANDORA har opnået en kraftig udvikling i 1. halvår 2010, og væksten i omsætningen og resultatet er fortsat inden for alle vores produktkategorier. Omsætningen fra vores charm-armbånd i sterlingsølv og guld udgør 86,2% af den samlede omsætning og viste fortsat kraftig vækst, men jeg er især tilfreds med, at salget af vores øvrige smykkesortiment er steget med over 220,6% og nu udgør 13,3% af den samlede koncernomsætning.”

DOWNLOAD

Klik her for at læse den fulde version af PANDORA’s Delårsrapport for 1. januar 2010 til 30. juni 2010 som PDF.

OM PANDORA

PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker i ædle materialer og til tilgængelige priser. Vi distribuerer vores smykker og andre brandede produkter til mere end 45 lande fordelt på seks kontinenter på tværs af forskellige salgskanaler og gennem omkring 10.000 salgssteder, herunder godt 240 PANDORA konceptbutikker. PANDORA blev grundlagt i 1982 i København og beskæftiger i dag over 4.500 medarbejdere på verdensplan, hvoraf flere end 3.000 befinder sig i Thailand, hvor PANDORA fremstiller sine smykker. Selskabet er privatejet med dets grundlæggere og – siden marts 2008 – kapitalfonden Axcel som hovedaktionærer. PANDORA omsatte i 2009 for DKK 3,5 mia. (ca. EUR 465 mio.). For mere information se www.pandora.net

KONTAKT

For yderligere henvendelser, kontakt venligst:

Kasper Riis

Kommunikationschef

Pandora

Telefon +45 3672 0044

Mobil +45 3035 6728