CHRISTIAN SCHMIDT-JACOBSEN TILTRÆDER HOS AXCEL – INVESTERINGSPERIODEN I AXCEL IV ER FORLÆNGET

1. december 2015

Christian Schmidt-Jacobsen vil inden for kort tid tiltræde hos Axcel som co-managing partner, hvor han i en overgangsperiode vil køre tæt parløb med managing partner Christian Frigast.

Axcel IV, der som en af Nordens bedste fonde i sin årgang har gennemført ni investeringer og foretaget én exit, mangler fortsat at gennemføre to-tre investeringer, inden fonden er fuldt investeret. Det forventes at ske i løbet af 2016. På den baggrund er investeringsperioden for fonden forlænget med op til ét år. Herefter påbegyndes arbejdet med at rejse Axcel V, og det vil så blive med Christian Schmidt-Jacobsen som managing partner.

Christian Frigast vil på dette tidspunkt, som tidligere meddelt, overgå til en rolle som formand for Axcels managementselskab og formand for Axcels investeringskomité. Niels B. Christiansen vil uændret være formand for Axcels Advisory Board, hvor Christian Frigast bliver næstformand. Niels B. Christiansen vil samtidig blive næstformand i Axcels managementselskab.

Axcel V struktur

 

 

Note: Axcel Management administrerer Axcel I med én investering, Axcel III med tre investeringer og Axcel IV med otte investeringer.

 

Om Axcel

Axcel blev grundlagt i 1994 af en gruppe investorer fra Danmarks største finansielle og industrielle organisationer. Axcel er en nordisk kapitalfond, som fokuserer på mellemstore virksomheder og har en bred kreds af danske og internationale investorer. Axcel har rejst fire fonde med sammenlagt ca. 10 mia. kr. i kapitaltilsagn og har gennemført 43 investeringer og mere end 60 større tilkøb til disse, og over 30 af disse er blevet solgt eller børsnoteret. Axcel ejer i dag 11 virksomheder, som tilsammen har en omsætning på ca. 7 mia. kr. og ca. 5.000 medarbejdere. Yderligere oplysninger kan ses på www.axcel.dk.  

 

Yderligere information:

Christian Frigast, managing partner

Mail: cf@axcel.dk Tel: (+45) 333 66 999