Björn Larsson tiltræder som partner hos Axcel

10. maj 2019

Axcel styrker sit team i Sverige med ansættelsen af Björn Larsson som ny partner.

Björn Larsson, der er 38 år, tiltræder som ny partner hos Axcel med base i Stockholm. Björn er i øjeblikket Group CFO i Anicura, der er en europæisk dyrehospitalsvirksomhed, som indtil for nylig har været ejet af Nordic Capital. Han har tidligere været hos kapitalfonden The Riverside Company og hos KPMG Transaction Services. Han har en M.Sc. fra Stockholm School of Economics og er desuden Chartered Financial Analyst fra CFA Institute.


Axcels Managing Partner, Christian Schmidt-Jacobsen, siger:

"Björn Larsson har solid erfaring fra investeringssiden, private equity-industrien og fra den operationelle side via sit seneste job hos Anicura, der netop er blevet solgt til Mars Petcare. Her var Björn som CFO central i den succesrige udvikling af virksomheden under Nordic Capitals ejerskab og i, at transaktionen kunne gennemføres effektivt med et stærkt afkast til følge. Jeg er overbevist om, at han i høj grad vil kunne bidrage til at udvikle vores aktiviteter i Sverige og i Axcel som helhed."

Björn Larsson siger:

Jeg ser virkelig frem til at begynde mit virke i Axcel og indgå i organisationen med dygtige og engagerede medarbejdere, som udvikler fremgangsrige og bæredygtige virksomheder sammen med deres partnere og ledelsesgrupper."


Björn Larsson tiltræder hos Axcel den 1. september 2019. Med ansættelsen af Björn vil partnergruppen hos Axcel bestå af:

  • Christian Schmidt-Jacobsen, Managing Partner
  • Christian Frigast, Executive Chairman
  • Thomas Blomqvist, Stockholm
  • Björn Larsson, Stockholm
  • Christian Bamberger Bro, København
  • Lars Cordt, København
  • Asbjørn M. Hyldgaard, København
  • Christoffer Müller, København
  • Peter Nyegaard, CFO, København

 

Kontakt
Christian Schmidt-Jacobsen, Managing partner, Axcel
Mobil: +45 33 36 69 99
Mail: csj@axcel.dk

Om Axcel
Axcel blev grundlagt i 1994 og er i dag en nordisk kapitalfond, som fokuserer på mellemstore virksomheder og har en bred kreds af nordiske og internationale investorer. Axcel har rejst fem fonde med sammenlagt over 15 mia. kr. i kapitaltilsagn. Fondene har gennemført 53 investeringer og knap 100 større tilkøb til disse. 43 virksomheder er blevet solgt eller børsnoteret. Axcel ejer i dag 10 virksomheder, som tilsammen har en omsætning på over 7 mia. kr. og over 4.000 medarbejdere.