AXCEL KØBER TAGDÆKNINGSAKTIVITETER AF SVENSKE TRELLEBORG AB

8. december 2010

Axcel har indgået en aftale med Trelleborg om at erhverve dets tagdækningssoperationer - Trelleborg Waterproofing. Virksomheden er markedsledende inden for tagdækning og fugtløsninger i Danmark og Sverige, hvilket giver Axcel mulighed for at danne en ledende aktør i den Nordiske tagdækningsbranche. Investeringen vil være den første i den nyligt rejste fond, Axcel IV, og Axcels fjerde investering i Sverige.

Trelleborg Waterproofing er en innovativ producent af polymer og bitumen-baserede produkter til forsegling og fugtløsninger til industriel brug og til ”gør-det-selv” markedet. Trelleborg markedsfører velkendte mærker som Mataki, Trebolit, Trelleborg Phønix, Hetag Tagmaterialer, Elastoseal og Superseal. Virksomheden havde i 2009 en omsætning på cirka 84 mio. EUR og har omkring 230 medarbejdere. Forretningen har hovedkontor i Höganäs, og har produktionsfaciliteter på tre steder i Skandinavien.

"Vi tror på, at tagdækningsmarkedet har nået sit lavpunkt, og vi er overbeviste om, at der vil komme en pæn vækst fremover", siger Vilhelm Sundström, partner hos Axcel og ansvarlig for opkøbet. "Vores primære fokus vil være på at realisere driftsmæssige forbedringer og vækstpotentiale samt forfølge konsolideringsmuligheder for derved at skabe en ledende aktør i den Nordiske tagdækningsbranche ".

"Trelleborg Waterproofings varemærker er forbundet med god kvalitet og en bred produktportefølje. Vi har potentialet til at vokse og tiltrække nye kunder ved hjælp af nye koncepter og geografisk ekspansion. Jeg er overbevist om, at vi kan udvikle og udvide virksomheden med en engageret ejer som Axcel, og vi kommer til at have stor gavn af deres netværk og brede erfaring fra byggematerialeindustrien”, siger Dragan Spasic, administrerende direktør i Trelleborg Waterproofing.

Forretningsenheden, der i dag kendt som Trelleborg Waterproofing vil ændre navn i begyndelsen af det nye år. Overtagelsen, der forudsætter godkendelse af de berørte konkurrencemyndigheder, forventes at blive endeligt afsluttet i løbet af første kvartal 2011.