AXCEL KØBER TAGDÆKNINGSAKTIVITETER AF FINSKE LEMMINKÄINEN

15. december 2010

Axcel har købt tagdækningsvirksomheden Katto af den finske børsnoterede bygge- og anlægskoncern Lemminkäinen, som omsætter for ca. DKK 15 mia. Axcel købte primo december 2010 også Trelleborg Waterproofing fra svenske Trelleborg AB, og det er Axcels ambition at lægge de to selskaber sammen, og skabe en stærk nordisk aktør. Det nye selskab vil efter en eventuel sammenlægning have en omsætning på ca. DKK 1,1 mia. og markedsledende positioner i Sverige, Danmark og Finland.

Katto er markedsledende inden for tagdækning i Finland og producerer bitumen-baserede produkter til forsegling og fugtløsninger til industriel brug og til ”gør-det-selv” markedet, og har derudover en betydelig enterpriseafdeling, der leverer komplette tagdækningsløsninger til det finske marked. Katto havde i 2009 en omsætning på cirka DKK 450m og har ca. 400 medarbejdere. Virksomheden har hovedkontor i Helsingfors samt 14 regionale salgskontorer i Finland.

"Med kombinationen af Katto og Trelleborg Waterproofing skaber vi en solid Nordisk aktør med en stærk position i Sverige, Danmark and Finland. Dermed kan vi tilbyde kunder og samarbejdspartnere en bedre service via større produktudbud og bredere geografisk dækning”, siger Vilhelm Sundström, partner hos Axcel og ansvarlig for opkøbet. ”Vi forventer, at væksten i branchen vil komme tilbage i de kommende år i takt med, at der kommer gang i økonomien og byggeriet igen i Norden. Desuden vil købet skabe både salg- og omkostningssynergier mellem Trelleborg Waterproofing og Katto", slutter Vilhelm Sundström.

"Katto er en stærk aktør i Finland og har en bred produktportefølje inden for tagdækning og tilhørende serviceydelser. Vi har potentialet til at vokse yderligere, og jeg ser nu frem til arbejde sammen med en fokuseret ejer som Axcel og vores nye kollegaer fra Trelleborg Waterproofing, siger Jaakko Tuominen, der står i spidsen for Katto. Jeg er overbevist om, at vi med denne Nordiske konstellation og Axcel som ejer, kan udvikle virksomheden, og jeg ser frem til de nye udfordringer”, slutter Jaakko Tuominen.

Ambitionen er på sigt at lægge Katto sammen med Trelleborg Waterproofing (omsætning ca. DKK 600 mio.). Den forventede sammenlagte enhed, som vil ændre navn i begyndelsen af det nye år, vil omsætte for ca. DKK 1,1 mia. Overtagelsen, der ligesom købet af Trelleborg Waterproofing, forudsætter godkendelse af de relevante konkurrencemyndigheder, forventes endeligt afsluttet i løbet af første kvartal 2011.