AXCEL KØBER IKKE STERLING

20. november 2008

Axcel har af Sterlings konkursbo og Sterlings ledelse blandt flere andre været inviteret til at undersøge mulighederne for et køb af virksomheden.

Inden for den korte tidsramme har det ikke været muligt på en for os ansvarlig vis at etablere en robust og langsigtet forretningsplan for virksomheden.

Derfor har vi besluttet ikke at gå videre.

”Vi beklager dybt på vegne af Sterlings medarbejdere, at det ikke er lykkedes os at få virksomheden på vingerne igen. Alle har gennem det intense forløb udvist et exceptionelt engagement og viljestyrke, og vi kan kun give medarbejderne vores varmeste anbefalinger,” siger Christian Frigast, managing partner i Axcel, og fortsætter:

”Tilsvarende vil vi gerne takke boet for en utrættelig indsats for at få virksomheden rekonstrueret.”

Det er ikke Axcels politik at kommentere på potentielle investeringer, men på grund af den massive opmærksomhed, Sterling har haft, har vi fundet det rigtigt at gøre en undtagelse.

For yderligere information, se www.axcel.dk eller kontakt kommunikationschef Trine Juul Wengel, Axcel på tlf.: 33 36 69 99 eller 20 73 20 37 eller e-mail: tjw@axcel.dk