Bestyrelsen

Bestyrelsesformand:
Christian Frigast
Christian Frigast er cand.polit. og har været Managing Partner i Axcel fra 1994 til 2016. Forud herfor var han ansat i Incentive A/S (1993-94) og Nordea (1976-93). Christian Frigast holder en række bestyrelsesposter. Han er heriblandt formand for Axcel Management, Danmarks Skibskredit Holding, DVCA og EKF Danmarks Eksportkredit, næstformand i PANDORA, PostNord og Axcels Advisory Board samt bestyrelsesmedlem i Nordic Waterproofing, Nissens, Danmark-Amerika Fondet, Bestyrelsesforeningen og Danmarks Skibskredit. Christian Frigast er desuden formand for og medstifter af Axcels egen tænketank, Axcelfuture, samt adjungeret professor ved CBS.

Næstformand i bestyrelsen:
Lars Rebien Sørensen
Lars Rebien Sørensen er tidligere CEO i Novo Nordisk. Lars Rebien Sørensen er formand i bestyrelsen hos Novo Nordisk Fonden, Novo Holdings A/S og Axcels Advisory Board, næstformand i Carlsberg og desuden medlem af bestyrelsen hos Jungbunzlauer, SCA og Thermo Fischer Scientific. Lars Rebien Sørensen er adjungeret professor ved Copenhagen Business School og blev i 2015 og 2016 kåret til verdens bedste CEO af Harvard Business Review.

Bestyrelsesmedlemmer:
Christian Schmidt-Jacobsen
Christian Schmidt-Jacobsen er cand.merc. og blev ansat hos Axcel i 2015. Han har tidligere været CFO hos Icopal, og før det var han hos Chr. Hansen og Danske Bank Corporate Finance. Han var endvidere ansat hos Axcel fra 1999 til 2005. Christian Schmidt-Jacobsen blev Managing Partner i 2016. Christian Schmidt-Jacobsen er medlem af bestyrelsen i EG, Frontmatec, Delete Group og Axcel Management.

Christian Bamberger Bro
Christian Bamberger Bro er cand.oecon. fra Aarhus Universitet og startede hos Axcel i 2014. Christian har tidligere været hos Permira i London og Stockholm (2006-14). Før det var han hos McKinsey i København og tidligere hos Nordea Corporate Finance i København. Christian Bamberger Bro er næstformand for bestyrelsen i Loopia Group, Conscia og EG samt bestyrelsesmedlem i Axcel Management. Christian Bamberger Bro er partner i Axcel.