Hvorfor Axcel?
Axcel er Danmarks største kapitalfond, men ikke desto mindre en lille fond i en stor global verden. Men størrelse er ikke altafgørende for succes. Det er derimod viden om det marked, man beskæftiger sig med, et omfattende netværk og ikke mindst evnen til at samarbejde med virksomhedsejere, banker og rådgivere.Et spørgsmål om tillid og engagement
Hos Axcel finder vi de rigtige virksomheder, udvikler dem og
sælger dem videre til en ny ejer, når tiden er inde, og
virksomheden er modnet.
Virksomhedstransaktioner er en tillidssag. Som sælger skal man tro
på, at man har fået den rigtige pris, og at virksomheden er i
trygge hænder. Og som køber af en af vores virksomheder skal man
have tillid til, at man har gjort en sund investering.
Axcel har været en professionel, konstruktiv og behagelig samarbejdspartner, der skaber både tryghed og udvikling.
- Carsten Gomard, CEO, Netcompany
Efter at have gennemført 36 investeringer og mere end 45 større tilkøb, hvoraf 23 virksomheder er blevet solgt eller børsnoteret, mener vi at kunne leve op til tilliden. Axcel er således den fond i Danmark, der har gennemført flest transaktioner.
En af vores styrker er evnen til at indgå partnerskaber med familieejede virksomheder. For mange virksomhedsejere er det vigtigt, at en køber eller partner til virksomheden vil gøre alt for at sikre den rette udvikling i årene efter salget. Derfor stræber Axcel altid efter at bakke op om de virksomheder, vi investerer i - også når tingene ikke går som forventet.
Hvad siger resultaterne?
I de fleste tilfælde har Axcels medejerskab været til gunst for virksomhederne og de tidligere ejere. Mange selskaber har øget omsætningen og indtjeningen væsentligt, og ofte er de tidligere ejere med som partnere, så de får del i den fremtidige værdiskabelse.
Axcel har vist sig som en ansvarlig ejer med en flot track-record for at udvikle virksomheder. Jeg synes, det er spændende at bidrage med mine erfaringer og ser frem til arbejdet med at finde nye investeringsemner i regi af Axcel IV.
- Hanne B. Sørensen, CCO, Maersk Line, og bestyrelsesmedlem hos Axcel
Hvordan udvikler Axcel virksomheder?
Det kan der ikke svares enkelt på, men et af nøgleordene er globalisering. Mange danske virksomheder møder stor konkurrence på de internationale markeder. Det er også uden for Danmarks grænser de store muligheder ligger, hvis virksomheder skal vokse. Axcel har stor erfaring med at gøre virksomheder klar til de globale udfordringer. Eksempler herpå er Vest-Wood, Tvilum-Scanbirk, Logstor og Icopal, der alle er gået fra at være stærke på hjemmemarkedet til at blive store internationale virksomheder under Axcels ejerskab.